Livssamtaler ved Lise Hessel Damsgaard er en virksomhed, der tilbyder livssamtaler, lederudvikling/ledersparring, medarbejderudvikling/medarbejdersparring, coaching, workshops og kurser, som er målrettede og effektive udviklingsforløb for mennesker på alle niveauer og organisationer.
Gennem bevidstgørelse, læring og sparring, kan du udvikle nye kreative og positive ressourcer, som kan bidrage til større trivsel, vækst, bedre resultater, og dermed til et mere bæredygtigt liv for dig.
Et bæredygtigt liv giver den enkelte mulighed for at leve sit liv med de arbejds- og livsvilkår, der giver gode betingelser for et meningsfuldt liv samtidigt med, at et godt helbred og psykologisk velbefindende kan opretholdes.
Fagligt, teoretisk og praktisk trækker jeg på 25 års erfaring som chef og leder i såvel private som offentlige virksomheder, en 4 årig uddannelse som Coach og Psykoterapeut MPF, samt mange års træning i livssamtaler, hvilket betyder samtaler i og om livet – også de svære.
Jeg har 25 års erfaring og succes med at hjælpe mennesker, private og offentlige virksomheder med at løse forskellige problematikker gennem samtaler, sparring, coaching, workshops, kurser, samt forskellige former for faciliterende og transformerende processer.
Jeg er certificeret og autoriseret i et bredt udvalg af profiler og tests, der kan anvendes i forbindelse med de forskellige kurser og udviklingsforløb.
Livssamtaler er for dig, der ønsker sparring i dit liv – det kan være på et specifikt spørgsmål i dit liv eller en udfordring, du mangler afklaring på. Gennem samtale og refleksion over (arbejds)livet vil jeg hjælpe dig med at opnå og klarlægge en meningsfuld og effektiv forandring i din tilværelse.
Jeg tilbyder udviklingsforløb til både nye og erfarne ledere og direktører. Gennem et forløb vil du opnå at styrke dit lederskab gennem selvindsigt, teori og praktiske øvelser, konkrete værktøjer og metoder.
Coaching henvender sig til alle, der ønsker et individuelt forløb, hvor du får hjælp til at finde nye løsninger på både personlige og arbejdsmæssige udfordringer og problemer.
Jeg udbyder flere forskellige former for coaching såsom karrierecoaching, stresscoaching, trivselscoaching og executive coaching.
Udvikling, sparring og facilitering af interne workshops, fx i forbindelse med strategiudvikling, teamudvikling, produktudvikling, effektivisering eller bedre samarbejde i en ledergruppe eller medarbejdergruppe.